motivation monday

kom godt i gang med en sundere livsstil

Vi er mange, der gerne vil tabe et par kilo. Og vi er mindst ligeså mange, der ikke rigtig får gjort noget ved det. Enten fordi vi har for meget at se til eller fordi vi bliver ved med at sige ‘i morgen‘. Men det er ikke i morgen, det er i dag! Hvis du først sige ‘i morgen’, så bliver det også bare til et ‘i morgen’ i morgen og så er det en rigtig grim cirkel at komme ud af!

Det er desværre ikke bare nok at træne som en sindsyg, der skal også en sund kost til. Selvfølgelig er det godt at man træner meget, hvis man spiser mange usunde ting, men der kommer bare hurtigere resultater, hvis man starter med et sundt måltid. Og det handler bare om vaner! Er du vant til at komme hjem fra arbejde, kaste dig på sofaen, se noget fjernsyn og guffe i noget kage eller noget slik? Vil du gerne komme i gang, men kan aldrig komme op ad sofaen når du først har sat du? Jamen så lad vær! Hvis du ved at du ikke kommer ud på en løbetur eller kommer op i fitness centret, når din rumpe først har ramt sofaen, så lad vær med at tage hjem først. Tag direkte afsted efter job eller skole. Og i stedet for at snacke i chips og chokolade, så skær nogle gulerødder i stave. Det lyder kedeligt, men det er noget du bliver glad for i længden. Det siges at det tager cirka to uger, at komme af med en vane og få nye vaner. Så giv den sunde livsstil to uger og se om det ikke er noget for dig.

 photo IMG_0156_zpsdb124709.jpg

Jeg kom endelig op at handle efter den lange påske og dette var blandt andet hvad jeg købte med hjem. Jeg har ændret lidt på de normale ting, der plejer at lande i min indkøbskurv. Jeg læste en artikel forleden, om hvilke grøntsager man kan skifte ud med andre alternativer, for at få flere vitaminer og dette vil jeg selvfølgelig dele med jer!

Vælg spinat i stedet for salat – Selvfølgelig er almindelig iceberg salat meget sundt, men der er ikke særlig mange vitaminer og mineraler i almindelige salat blade. Skifter du til gengæld salaten ud med rå spinatblade, tredobler du mængden af A-vitamin og mængden af jern, er seks gange så stor.

Prøv pastinakker i stedet for kartofler – Pastinakker indeholder tre gange så mange kostfibre og otte gange så meget calcium, end almindelige kartofler. Derfor kan man med fordel udskifte kartoflerne en gang i mellem, med et godt og fiberrigt alternativ.

Brug avocado i stedet for tomat i salat – Og det er jo ikke fordi tomater ikke er sunde, for det er de da! Men tomaten er meget lav på fiber og vitamin, hvor imod at avocadoen giver dig fire gange så mange kostfibre og tre gange så meget jern. Mange kostfiber er med til at mætte mere og holder i længere tid, samtidig med at det forebygger forstoppelse og fremmer fordøjelsen.

Vælg broccoli i stedet for bønner – Broccoli har et meget højt indhold af C-, A- og K-vitamin. Der er helt op til 19 gange så meget K-vitamin og 8 gange så meget C-vitamin i broccoli, end i grønne bønner. Meeen som det kan ses på mit billede, så er grønne bønner slet ikke bandlyst.

Sundere snacks – Lad os starte med de mest usunde; vingummier! Prøv i stedet at frys nogle vindruer ned, smagen er ikke langt fra, bare meget sundere og færre kalorier. Noget mange snacker i, er peberfrugter og agurker. I stedet for peberfrugten, så prøv en gulerod i stedet. Gulerodden indeholder dobbelt så mange kostfibre som en peberfrugt og er mere rig på K-vitamin og calcium. Bladselleri kan med fordel erstatte agurken, da der er dobbelt så mange kostfibre.

Der er selvfølgelig intet galt i at snacke i peberfrugt, agurker eller en helt tredje grøntsag, det er jo langt bedre en chips og chokolade. Men hvis man vil have ekstra meget ud af det, så er der et par ekstra tip!

Kilde: Kig ind!

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

motivation monday