Little things

american pancakes

 photo DSC_0487_zps0d3e235b.jpg

 photo DSC_0488_zpscb638499.jpg

 photo DSC_0489_zpsbaafcf3e.jpg

 

I går havde jeg en rigtig veninde-hygge dag med H. Vi startede med at tage i biografen og se Pitch Perfect – i øvrigt en helt fantastisk film, man bør tage ind og se hvis man lige føler for at gå i biffen – derefter tog vi på café Emma og fik lidt aftensmad. Og der besluttede vi os så for en tur i byen. Vores by ture plejer altid at ende med at vi først er hjemme ved seks-syv tiden om morgen, men vi var hjemme inden klokken var tre i nat! Meget imponerende. Vi sluttede turen med en tur på McD – of course – og dér fik jeg allerede idéen om at jeg skulle lave amerikanske pandekager dagen efter. Jeg elsker pandekager generelt, men de amerikanske af slagsen er simpelthen bare bedre!

Ingredienser:

  • 5 dl hvedemel
  • ½ liter mælk
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1½ tsk bagepulver
  • 4 spsk flydende fedtstof

Det er simpelthen så nemt at det hele bare skal blandes sammen. Pisk melet og mælken sammen først. Og tilføj derefter de øvrige ingredienser. Brug et decilitermål til at lave pandekagerne, ca ½ dl på panden, så dejen ikke flyder for meget ud. Jeg lavede kun en halv potion og fik alligevel en god potion ud af det. Da jeg boede hjemme hos mine forældre, da de stadig boede i Danmark, lavede min mor tit amerikanske pandekager til os om søndagen og de skulle altid spises med massere af ahornsirup og det skulle de selvfølgelig også i dag! Det var lige en perfekt start på søndagen, der ellers bare skal bestå af oprydning og rengøring resten af dagen. Måske en tur til amager strandpark i det dejlige vejr.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Little things