Motivation Thursday

Get-to-know-me facts

 Da jeg havde min forrige blog på blogspot.com, fik jeg tit kommentarer om at jeg ikke var personlig nok i mine indlæg. Dette er selvfølgelig noget jeg prøver at blive lidt bedre til på denne blog, ved blandt andet at lægge flere billeder op ad mig selv og komme med flere personlige indlæg. Dette er en af dem! Nogle random facts, der er med til at finde ud af hvem jeg i virkeligheden er 😉

 photo DSC_0239_zps0a5f5795.jpg

 photo DSC_0189_zpsd034209a.jpg

 

 

  • Jeg hedder Emma Engmark (The One And Only! Jeg har tjekket ;)) og jeg er 22 år gammel.
  • Jeg bor på Amager ved Lergravsparken, i min egen lejlighed som jeg købte i september (indlæg om den, er ved at blive tilrettelagt)
  • Jeg er udlært hotel receptionist og har arbejdet på forskellige hoteller i fire år efterhånden. Samtidig har jeg den grundlæggende uddannelse til at blive frisør.
  • Jeg har -7.50 på begge øjne. I optik sprog, er det rimelig slemt…
  • Jeg er et enebarn og har altid været meget glad for det! Mine forældre er placeret i Tyskland (Bremen) og har boet der i små fire år +/- De er flyttet derned på grund af min fars arbejde. En beslutningen, der selvfølgelig har haft nogle konsekvenser for mig helt i starten, men jeg har helt klart vænnet mig til det og er nu bare glad for at jeg kan tage et par ferier til Tyskland nu.
  • De aller bedste penge jeg nogensinde har brugt, var de 12.000,- min hund Jack kostede. Desværre nåede jeg kun at have Jack i fire måneder, da han blev aflivet da han var et halvt år. Han havde en fordybning i rygknoglen og en hjerneskade, der gjorde at han ikke kunne styre og mærke sin bagkrop.

 photo IMG_0776_zps4942864a.jpg

 

Han ligner ærlig talt lidt The Grumpy Cat med de mundviger dér, men han var den største humør bombe nogensinde!

  • Kort tid efter Jack blev aflivet, købte mine forældre en ny mops til mig, som hedder Noah. Noah lever stadig i bedste velgående, men han bor dog ikke hos mig mere, af et par forskellige grunde. Noah bor hos mine forældre og deres boxer hund, Kasmihr, hvor han har det helt fantastisk!

 photo IMG_1982_zps6be75256.jpg

 

    • Jeg går meget op i kost og motion – i hvert fald mere end jeg nogensinde har gjort førhen! Jeg bruger fitness world meget flittigt og hvis ikke jeg er deroppe, træner jeg derhjemme stort set hver dag. Det eneste, der halter lidt endnu, er kosten. Det forsøger jeg dog at få styr på 😉
    • Jeg har et stort temperament, som jeg har arvet fra de andre kvinder i min familie (læs: mor og mormor). Hvis jeg bliver sur, så tuder jeg. Hvis jeg derimod bliver ked af det, så lukker jeg bare ned og vil helst være alene. Jeg har dog lært at styre det efter jeg har fået det job som jeg har, da jeg ikke rigtig kan stå og råbe og skrige af mine gæster – selvom jeg tit har lyst…
    • Jeg er single, men har vist et problem med at holde det, da jeg tit finder en ny fyr som jeg synes er ufattelig sød inden jeg egentlig lærer ham at kende. Det er slået fejl mange gange, gad vide om jeg nogensinde lærer det?
    • Jeg har en masse dejlige veninder som jeg ser en gang i mellem, men kun én aller bedste veninde som jeg stoler hundrede procent på. Det er hende, der tit bliver nævnt som H. Hendes rigtige navn er Helene (og hvis du ikke vil have det står der, smukke, så sig lige til ;)) Jeg har kendt hende i lidt over et år nu og det har været det bedste år nogensinde sammen med hende! Da jeg flyttede ud fra min eks kæreste L.’s lejlighed, stod hun klar med åbne døre indtil jeg fandt mit eget. Man kan ikke ønske sig en bedre veninde!

 photo IMG_3087_zps21d6a24c.jpg

  •  Jeg har altid læst meget og for mig, er det en god måde at slappe af på. Når jeg er derhjemme får jeg desværre ikke læst så meget som jeg gerne vil, da der er mange andre ting, der skal gøres – men jeg læser altid et kapitel i den bog, der ligger på mit natbord inden jeg går i seng.
  • Jeg har med årene udviklet en let form for rengørings vanvid. Jeg gør altid rent eller rydder op hver eneste dag. Dog er sygdom og tømmermænd end undtagelse. Jeg har også udviklet højdeskræk (det vidste jeg ikke engang at man kunne) men jeg havde ikke noget problem overhovedet med højder, da jeg var lille, men nu kan jeg ikke gå ud til kanten af en altan uden at jeg får det dårligt.
  • Jeg kan ikke fordrage vingummier, men spiser dem alligevel hvis der slet ikke er andet.
  • Mit lykketal er 20. Da jeg var lille gik mine forældre og jeg altid i Tivoli på min fødselsdag (d. 20/8) og jeg vandt altid noget ved at spille på nr. 20. Hver gang!
  • Jeg har syv tatoveringer, lavet over otte gange. Den første fik jeg da jeg var 17 år. Jeg har en på højre og venstre håndled, en på højre og venstre ribben, en på anklen, en på hoften og en på ryggen.
  • Jeg er en tøs når det kommer til gyser film. Eller bare film, der er den mindste smule uhyggelige. Jeg holder mig helst til chick flicks. Den dag i dag er jeg hunderæd for klovne og dukker efter at have set The It og Chucky. Puha!
  • Da jeg var lille drømte jeg om at blive indretnings arkitekt, men er jo så blevet hotel receptionist – jeg udlever derfor mine indretnings drømme igennem The Sims 😉

Der var så lidt brugbare og fuldstændig ligegyldige facts, som jeg håber giver et lidt bedre indblik i mig. Jeg vil jo helst ikke have at folk skal brokke sig over at jeg ikke er personlig nok igen 😉

Som nævnt tidligere, så tager jeg til Tyskland i morgen. Jeg tager computer og kamera med, så jeg skal nok se om jeg får tid til at blogge lidt. Men hvis der bliver lidt stille de næste par dage, så er det altså derfor!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation Thursday